Fra opgivet dressurhest til distancehest

Nu ser vi mindre og mindre af dette:

og mere og mere af dette:

Lidt forhistorie

Da Berit købte Mancini var han opgivet som ridehest, fordi han havde en masse problematisk adfærd under ridning, han ville ikke gå frem og ved det mindste pres trak han håndbremsen og lavede benlås. Blev han presset yderlig truede han med både stejl og buk. Ud over dette, så stresser Mancini hurtigt op og han bliver meget nemt utryg og bange.

Berit og Mancini er en af mine fast elever gennem snart 1 år og Berits mål er at gøre Mancini til en kan-alt-hest. Hun vil gerne kunne læsse ham og kører hvorhen hun lyster og ride en tur og så vil hun rigtig gerne deltage i Det Sydfynske Alperidt. Da Berit købte Mancini havde han et negativt CER til ALT hvor han følte sig presset, dvs. schenkler, tøjlekontakt, pisk, træktov, andre mennesker på jorden og hans stressniveau tog i starten flere trin op ad stresskurven i et hug, bare ved at være på banen. Vi har arbejdet med rigtig mange ting, trailertræning, jordarbejde, øvelser på staldgangen, tilvænning til pisk, lidt longearbejde og ridning. Derudover har Berit brugt lang tid på at opnå Mancinis tillid.

Hen over sommeren har Berit og Mancini haft en længere ufrivillig pause, da Mancini lavede en grim skade på det ene bagben på folden. Efter de kom i gang igen, har vi brugt en del undervisningstimer på jordarbejde og øvelser i skridt, hvor vores fokus har været på ro, løsgørende arbejde med sidebevægelser og ligeudretning af Mancinis krop og bare finde roen på banen. Dels var det genoptræning, så vi kunne ikke lave noget fysisk hårdt og dels har det været rigtig godt for Mancini at lave øvelser, der har været med til at smidiggøre arvævet, der er kommet i forbindelse med skaden. Samtidig med, har det været mentalt godt for Mancini, der nu kan finde ned af stresskurven igen indenfor samme træningspas, ved at vi laver de velkendte øvelser i skridt.

På videoen ser vi først hvordan Berit og Mancini har fundet en rolig skridt og forbereder sig til en overgang til trav. Mancini sætter i trav, om end han er lidt for kort i kroppen og de første skridt ikke er afslappede, så er det vigtigste pt er at han traver frem 😊 Da de når ned til udgangen, er Mancini mere motiveret for at skulle forlade banen end fortsætte i trav, så han stopper op. Ikke så markant som han gjorde tidligere, men det skal han helst ikke øve sig i, så jeg lægger et yderligere pres på ham fra jorden og det er derfor i kan høre mig ”råbe” ham, for at få ham til at fortsætte frem. Lidt presset fortsætter han og det har helt klart lige fået ham et trin op ad stresskurven og samtidig med, så kommer Berits hund også lige på banen og vil lege med. Normalt er Mancini vant til hunden, men i situationen opfatter han det som et ekstra pres som får ham endnu et trin op ad stresskurven. Jeg vælger at vi skal fortsætte, Mancini er i trav endda med god fremdrift, som har været hans store problem og derfor vil jeg ikke bremse ham, heller ikke da han slår over i galop. Jeg korrigerer heller ikke forkert galop, eller krydsgalop, vi siger bare ”Ja tak” til al fremdrift. Som I kan se, har Mancini ørerne fremme det meste af tiden og han bliver heller ikke bare hurtigere og hurtigere, og det fortæller mig at han ”bare” lige har fået lidt ekstra energi fra stresskurven, som han skal af med, så det er okay at fortsætte.

Berits opgave er her at have fokus på hendes egen vejrtrækning og en langsom/tung letridning, for ad den vej, at få mere ro på Mancini og få ham ned i tempo. Hun skal give ham så lang en tøjle som muligt, dels så undgår vi at bremse Mancini og dels, så har han behov for at kunne strække sig langt frem i halsen, for at kunne afspænde i kroppen. På et tidspunkt bliver Mancini forskrækket for noget ved udgangen, og fordi vi har arbejdet rigtig meget på at kunne ride lige forbi udgangen medudvendige ben på eget spor, så tager han ikke denne hændelse med sig til næste runde – noget der var utænkeligt tidligere. Det viser mig at vi er på rette vej, i dag kan vi godt opleve et lidt ekstra højt stressniveau og arbejde os ud af det og få en hest vi kan arbejde videre med.  Til sidst i videoen vi får noget af det fine trav som vi gerne vil have og som vi kan arbejde videre med og da Mancini laver en fin overgang til skridt, hvor han er blød i hals og bryst (dvs. ingen håndbremse), så får han lov til at få en pause og trække vejret.

Trods skaden i sommers, så lykkedes det Berit at gennemføre den korte distance i skridt i Det Sydfynske Alperidt i år – STORT TILLYKKE MED DET.

Kan du bære over med dårlig kameraføring og en forpustet underviser, så håber jeg du kan få lidt ud af at se med:

 

Har du lyst til at læse mere om stop-adfærden, så har ”Equitation Science International – ESI” skrevet lidt om det, når det bliver worst case scenario, på deres facebookside i et opslag der hedder ”freeze (aka tonic immobility)” – se link til sidst i artiklen.

🐴 // Terminology Tuesday// 🐴FREEZING (aka Tonic immobility)Freezing is the dual failure of stop and go responses and…

Gepostet von Equitation Science International – ESI am Montag, 3. Dezember 2018