Ombetingning af gå-frem signal

Det sker nogle gange, at der går skuddermudder i træningen, og hesten enten får indlært en forkert respons på et signal eller den ligefrem får en negativ betinget emotionel respons på et signal, også kaldet et negativt CER (Conditional Emotional Response). For at ændre på det skal det pågældende signal ombetinges (omtrænes) til den ønskede respons.

I denne artikel beskriver jeg hvordan jeg ombetingede gå-frem signalet på min hest Unica, som jeg købte i slutningen af oktober i 2016.

Mit udgangspunkt
Når jeg gav mit gå-frem signal til Unica, så var hendes respons at krølle sig sammen, piske lidt med halen, løfte hovedet og lægge ørerne bagud, træde til siden – altså en hel masse andet end at gå frem. Så mit udgangspunkt var en hest, der ikke havde forstået signalet og som til og med viste tegn på at schenklen generede hende (negativt CER til schenklen). Det ville jeg gerne ændre på.

Det så sådan ud når hun udviste let konfliktadfærd på gå-frem signalet:

Mit mål for træningen
Jeg havde to ting som begge skulle være opfyldt, for at jeg kunne sige at Unica havde forstået signalet.
1) hun skulle respondere med at gå frem/øge tempoet for et let pres fra schenklen (mit gå-frem signal), uden at udvise modstand.
2) hun skulle holde det ønskede tempo, indtil jeg gav et nyt signal, fx til at stoppe eller øge tempoet yderlig.
På den måde kan jeg være helt neutral og blød i benene, indtil jeg ønsker at give et nyt signal, fx bede om mere tempo i en øgning eller hvis hesten tøver lidt fx i et farligt hjørne.

Mit træningssetup
For at ombetinge hendes respons på signalet gjorde jeg følgende:

  • gav et let pres med schenklen, fjernede presset samtidig med at jeg bakkede signalet op, ved at tappe med pisken på bagparten. I samme splitsekund Unica gik frem, så stoppede jeg med at tappe med pisken og jeg roste hende med stemmen og nussede hende på halsen.

I starten lod jeg Unica skridte til hun stoppede af sig selv og de første gange fik jeg kun ganske få skridt. Herefter gentog jeg øvelsen og efter få gentagelser, fik jeg både flere og flere skridt samtidig med at Unica begyndte at respondere efter færre og færre tap med pisken. Til sidst begyndte hun at gå frem, allerede når hun mærkede presset fra schenklen 🙂 Og det var jo lige det jeg gerne ville have 🙂

Fordi jeg fik så meget modstand fra Unica, når jeg gav mit signal, så var det vigtigt at jeg ikke yderligere øgede presset med schenklen, da det med stor sandsynlighed bare ville have øget Unicas modstand mod signalet og dermed skabt mere af det jeg ønskede at ombetinge. Jeg var i stedet nødt til at bruge noget, der ikke skulle være en del af den færdige øvelse – at gå frem for et let pres for schenklen. Da Unica var vant til og fortrolig med pisken, så var den et naturligt valg i dette tilfælde. Jeg brugte derfor pisken til at supplere presset i signalet, så schenklen i stedet blev den bløde forvarsel til Unica om at gå frem.

Efter ganske få gentagelser stoppede Unica med den uønskede adfærd, i stedet responderede hun på mit signal med at skridte frem, helt uden modstand. Vi kunne nu skridte flere volter uden stop – første del af mit mål var nået 🙂

Det så sådan ud:

Er hesten bange for pisken er det en god ide at tilvænne hesten til pisken først, ellers kan man risikere at hesten går frem af frygt for pisken og ikke fordi den lærer at respondere på signalet. Som alternativ til pisken, kan man også få hjælp af en person på jorden, eller benytte et auditivt (lyd) signal, som fx er indlært via longearbejde.

Næste niveau i træningen var at lære Unica, at trave frem på signalet. Her brugte jeg samme fremgangsmåde:

  • et let pres med schenklen, fjerne presset, bakke signalet op med pisken. I samme splitsekund Unica satte i trav, så stoppede jeg med at tappe med pisken og jeg roste hende med stemmen og nussede hende på halsen.

For at gøre det endnu nemmere for Unica at forstå øvelsen og svare rigtigt, så gav jeg signalet på vej ud af et hjørne og ned af langsiden. På den måde havde jeg barrieren som støtte på den ene side, til at hjælpe Unica med at holde retningen stabil, og et langt lige stræk inden hun skulle dreje. Igen valgte jeg i starten, at lade hende bestemme hvor mange skridt vi travede, det gav hende en følelse af kontrol over situationen, hvilket er stressnedsættende, og samtidig med fik hun et frikvarter/pusterum, hvor indlæringen lige kunne bundfælde sig lidt. Da Unica allerede havde fået en god forståelse for signalet, så kunne jeg, efter ganske få gentagelser, fjerne pisken helt fra øvelsen. Samtidig fik jeg længere og længere sekvenser med trav og ret hurtigt kunne jeg begynde at give signalet igen når hun var ved at falde i skridt. Nu blev det stille og roligt mig, der overtog kontrollen over tempoet – sidste del af mit mål var nået 🙂

Alt dette trænede jeg på en Træner samling på BBH i midten af november 2016. I løbet af de 3 dage samlingen varede, så havde jeg 1 longelektion og 4 korte ridelektioner med Unica og allerede i de sidste 2 ridelektioner kunne jeg begynde at arbejde med kvaliteten af traven, fordi Unicas negative respons på schenklen nu var ombetinget – mit endelige mål var altså nået på kun 4 korte ridelektioner 🙂

Nu kunne vi trave sådan her: