Din personlige Teknik Fe

Sådan frigiver du flere af dine arbejdstimer eller
konverterer dem til at kunne hjælpe endnu flere kunder,
uden frustration over teknik, der ikke virker

  • Du har hverken tiden, lysten eller evnerne til at være din egen IT-administrator.
  • Du bruger al for meget tid på at lave IT-support til dine kunder, når de oplever fejl - og du fremstår uprofessionel.
  • Din arbejdsdag bliver ofte lang, fordi du også lige skal have styr på det med teknikken - selvom det slet ikke interesserer dig.
  • Du mangler tid og overskud til at udvikle og vokse din kerneforretning - du har mange nye idéer, der bare ligger og samler støv, fordi du ikke har tid til at gøre noget ved dem.

Som at halse bagefter med alting

Du har en æv-følelse over ikke at have ordentlig tid til det, du synes er sjovt - dit eget fag.

Din hjemmeside trænger til lidt opstramning og finpudsning. Der er mange nye muligheder i din platform du ikke får udnyttet, for du har ikke tiden, og det interesserer dig ikke. Hver gang du logger på, bliver du mindet om tekniske opdateringer, der mangler at blive lavet. Måske holder du dig lidt tilbage, for sidste gang du opdaterede alle plugins, kørte hjemmesiden ikke helt perfekt bagefter, der var flere ting, du lige skulle rette op på.

Den nye landingpage du har i tankerne bliver ikke rigtig til noget. Du ved, hvordan den skal se ud, men du har ikke tiden til at få det gjort.

Du ved, der er flere manuelle arbejdsgange, der kunne automatiseres og gøres smartere, og det irriterer dig, at du ikke har tiden (og måske evnerne) til at lave det.

Du ville også gerne have flere automatiserede mailserier, men alt det her med at sikre, hvem der får dem, og hvornår de starter virker lidt forvirrende, og du er ikke sikker på, at du altid får det gjort rigtigt.

Det føles som at halse bagefter med alting, der er for mange tekniske opgaver på todo-listen, og du føler ikke, du sådan rigtigt kan holde fri med god samvittighed. Det tager også for meget tid fra dit fag - det du er bedst til og synes er sjovt.

Teknikken skal bare virke og
ikke være årsag til frustration hos dig
(eller lavvande på din bankbog)

I starten, da din forretning stadig var ny, var det et af de steder, du kunne spare, og du havde tiden til at sætte dig ind i det. Sådan er der mange af mine kunder, der fortæller at de havde det førhen - du er altså ikke alene.

Men nu er virkeligheden en anden, er den ikke?

Din forretning er vokset, du har udvidet med flere produkter og ydelser, og du sælger mere online. Samtidig har der også været rigtig godt gang i udviklingen af IT-løsninger til at understøtte online salg af alverdens ydelser, produkter, kurser m.m. Du opfatter i bund og grund IT som noget, der bare skal virke, så du har ikke prioriteret at få fulgt med i alle de nye muligheder. Det betyder, at din egen platform nu har huller eller mangler, og måske oplever dine kunder fejl. Du har svært ved at finde hullerne og få dem lappet, og du bruger forholdsvis meget tid på vedligeholdelse og teknisk-support.

Du har faktisk ikke lyst til at bruge al den tid på teknik mere, og det frustrerer dig. Samtidig ved du godt, at du er nødt til at være up-to-date på det med teknikken, ellers begynder dine kunder at handle hos konkurrenterne - fordi deres teknik virker og føles tryg for kunderne.

Den største misforståelse

Den største misforståelse i forhold til at være sin egen IT-administrator er, at det er nemt at finde hjælp i guides, how-to forklaringer på Google og videoer på Youtube. Der findes også et hav af gode facebookgrupper med andre i samme båd, der gerne hjælper med et fif eller to.

Hvis du har prøvet at spørge ligesindede om råd for eksempel i en facebookgruppe, har du fået begrundelsen, at “det er nemt at finde hjælp”, “der findes masser af hjælpe-videoer på Youtube”.

Problemet er, at det er meget generelt beskrevet/vist, for det skal passe til alle - eller i hvert fald til de fleste. Eller også er det meget specifikt på et problem, som alligevel ikke helt er det samme som det, du sidder med.

Det er rigtig svært at finde én video, der lige har hele løsning på, hvordan du bygger en platform, der understøtter den måde din forretning kører på og dine kunders digitale købsrejse. Det tager tid at finde de rigtige how-to videoer og tage det, du kan bruge fra dem alle og stykke det sammen, så det passer til dine kunder, din forretning og dig.

Dine kunder vælger dig på grund af dit fag, og fordi du er brandgod til dit fag. Derfor skal du have mere tid til at være der for dine kunder og hjælpe endnu flere.

Hvis du ikke prioriterer dine kunder,
koster det på din bankbog og din arbejdsglæde daler

I dag bruger vi alle internettet meget. Både til at søge viden og købe online ydelser, produkter, bestille tider, købe forløb og undervisning og meget mere. 

Derfor bliver du frustreret og ærgerlig over at bruge så meget tid på det tekniske, teknik der driller og teknisk support til dine kunder. Egentlig vil du hellere bruge tiden på at udvikle din forretning, så du kan hjælpe dem med endnu og få flere kunder.

Dine kunder vil gerne se dig udvikle dig fagligt, så du kan forbedre det, du allerede sælger, og udvikle nyt. De kan lide at handle hos dig. Men de kan ikke se den udvikling på din online platform, den står alt for stille, og der sker ikke meget på nyhedsbrevet.

Mange ydelser ved kunderne slet ikke, at du har, fordi du endnu ikke er gået i luften med dem - du mangler lige at sætte teknikken op. 

Du får heller ikke udviklet alle de nye ydelser, som dine kunder savner - så de handler hos konkurrenterne i stedet for.

Du bruger med andre ord al for meget tid på opgaver, der ikke hjælper dine eksisterende kunder med endnu mere eller bringer nye kunder til. 

Din arbejdsglæde daler.

Der sker typisk dette, når du prioriterer de tekniske opgaver

Du har købt en konsulent et par timer i ny og næ til en afgrænset opgave. Men der går tid med at forklare, hvordan du gerne vil have det, og du ender med at tænke, at du lige så godt selv kunne have lavet opgaven i den tid.

Det ender med at føles som dobbeltarbejde - først forklare og vise hvordan og så betale en for at gøre det.

Måske er opgaven heller ikke blevet løst helt, som du gerne ville have det - fordi konsulenten kun lige har lavet det, du har sagt - og ikke det du glemte at sige. Så skulle du alligevel ind og rette lidt til, eller betale en time ekstra for at få det sidste med.

Det sker typisk, fordi den du konsulent du køber ikke har lært din forretning, dine kunder og dine ydelser at kende.

Du har brug for en, der forstår din online forretning, kan tænke selv og lave det, du tænker. Så du kan bruge din tid på det, du er bedst til og synes er sjovt.

Du har måske hørt andre sige “det klarer min teknik-fe …”

Måske har du tænkt tanken “jeg må have en til at lave det for mig”, så du kan bruge din tid på at få endnu flere kunder og hjælpe de kunder, du allerede har, med endnu mere.

Du har måske søgt efter en person med den rette tekniske faglighed, og som ville kunne sætte sig ind i din forretning. Men du er bange for at ende med en platform, du ikke selv kender og derfor ikke selv kan vedligeholde. Så ender den med at blive rodet, uoverskuelig og forældet igen.

Uanset hvad, ved du godt, at du er nødt til at få hjælp til de tekniske opgaver, for du har hverken tid, lyst eller evner til dem mere.

Grunden til, at du ikke har hyret en
til at varetage dine tekniske opgaver, er ...

Du ønsker ikke at afgive kontrollen med din platform - det er her din online forretning bor, og dine kunder kommer. 

Du har brug for en, du har tillid til, og som forstår din online forretning. Så du kan føle dig tryg ved, at opgaverne bliver lavet, så du selv vil kunne vedligeholde det.

Forestil dig, at du havde endnu mere tid
til at udvikle din kerneforretning,
så du fremstår endnu mere faglig og professionel

Det kan blive din virkelighed.

Du kan få en online platform, der passer til din forretning, dine kunders digitale købsrejse og til dig.

Du vil kunne bruge al din tid på at blive endnu skarpere på din kerneforretning og bringe dine idéer til live online. Så du vil fremstå professionel og med en forretning i udvikling.

Det giver mere overskud og arbejdsglæde, at fylde dagen med det, du synes, der er sjovt. Der bliver plads til at holde fri og være mere sammen med familien.

Få din personlige teknik-fe,
der ordner det tekniske,
så du kan fylde din arbejdsdag med det,
du er bedst til

Sammen gennemgår vi din online platform og lægger en plan for udvikling og vedligeholdelse af den. Så den til enhver tid matcher dine kunders digitale købsrejse - lige fra freebie, nyhedsbrev/mailserie, landingpage til online betaling og levering til kunden.

En platform, der er 100% tilpasset din forretning.

En platform, du ejer og kan tage med dig igen.

Med din personlige teknik-fe får du:

1.

et opstartsmøde, hvor jeg bliver klogere på din forretning og din online platform.

2.

planlægningsmøder, hvor vi lægger en overordnet plan for den næste periode frem.

3.

løbende arbejdsmøder, hvor vi lægger en plan for konkrete arbejdsopgaver til den korte bane.

4.

I takt med, at du udvikler din forretning med nyt materiale, så er jeg den der:

  • passer det tekniske og sørger for at din platform er up-to-date.
  • bygger en flot hjemmeside, der præsenterer dig og dine ydelser på en professionel måde.
  • sørger for at din hjemmeside er opdateret.
  • sørger for at den automatiserede mailserie sættes i gang på det rigtige tidspunkt til de rigtige modtagere/leads.
  • sørger for at oprette og planlægge udsendelse af dine næste nyhedsbreve.
  • sørger for, at dine online kurser er flot præsenteret og tilgængelige.
  • sørger for, at dine kunder har adgang til deres køb.
  • sørger for, at din hjemmeside er opdateret og et sikkert sted at være for dine kunder.
  • sørger for at dine nuværende ydelser/produkter er tilgængelige for dine kunder på de tidspunkter, du udbyder dem.
  • sørger for, at dine nye ydelser/produkter er tilgængelige for dine kunder.
  • sørger for, at teknikken til din medlemsklub spiller.
  • sørger for, at de forskellige systemer, der udgør din online platform, integrerer, spiller sammen og fremstår ens og professionelle.

5.

en abonnementsordning på de tekniske opgaver i din online forretning.

Alle mine kunder er forskellige. De har forskellige fag med hver deres online platform, der matcher lige netop deres online forretning. De har forskellige behov for mængden af teknisk hjælp.

Ingen er ens.

Derfor er din investering tilpasset dig, din online platform og mængden af opgaver.