Susan fik en hel ny hjemmeside og et bookingsystem
Susan Kjærgård ejer og driver Blue Berry Hill, i daglig tale blandt hestefolk, kaldet for BBH.
Det har hun gjort i mange år. Med en aktiv hjemmeside, men et kæmpe blogindhold og en aktiv firmaprofilside på Facebook, en særdeles aktiv Facebook gruppe og ikke mindst en mailliste (nyhedsbrev) med rigtig mange følgere.
Men Susan var og er meget lidt interesseret i det tekniske, så hjemmesiden var efterhånden lidt gammeldags, rodet og "slidt" og hun brugte den mindre og mindre. Hjemmesiden trængte til en opdatering.
Desuden havde Susan også ønsker til ny funktionalitet, der kunne automatisere mange arbejdsgange og gøre det nemmere for kunderne, at handle i hendes online butik.
Og hvad er bedre end at frigøre tid fra kedelige teknik-opgaver og via optimering af salgsprocesser, så kunderne er mere selvhjulpne - og på den måde få mere kreativ tid til det du elsker at lave?
Det hjalp jeg Susan med og læs her hvad hun synes om det samarbejde:
Løsninger:
Susan - ordet er dit...

"... forløbet har langt oversteget mine forventninger"
Jeg henvendte mig til Diana for både at få en ny hjemmeside og især at få optimeret mine salgsprocesser og digitaliseret mine arbejdsgange.
Udfordringen for mig var, at jeg er meget lidt interesseret i det tekniske og havde ingen føling med hvad der fandtes af muligheder. Her var Diana fremragende til at forstå mine behov og derfra give mig en overskuelig liste med de muligheder der ville passe til. Derudover var det en stor befrielse for mig, at Diana tør tage ansvar og sige ”Jeg vurderer, at denne løsning, er den du har brug for…” Fint, så går vi med den
For mig har det betydet, at så mange processer går nemt og hurtigt, hvilket både motiverer mig og frigiver mere kreativ tid. Og så har det øget mit salg, fordi kunderne lettere kan forstå hvad jeg sælger og fordi det er blevet mere enkelt for dem at få lov at købe.
Jeg har følt mig så tryg ved Diana gennem hele processen og jeg har aldrig følt mine spørgsmål var dumme, hvilket ellers nemt sker når det handler om teknik. Diana har fulgt op på ALLE løse ender og hele tiden formidlet et godt overblik over processen.
Slutteligt så har hun også et godt øje for det visuelle og resultatet på min side er blevet så smukt og forløbet har langt oversteget mine forventninger.
De bedste hilsner
Susan Kjærgård