Kundeudtalelse – Deluxe Rengøring

Mette fik hjælp til hele processen 

Da Mette kom til mig, havde hun allerede i mange år med succes drevet rengøringsvirksomheden Deluxe Rengøring

Mette er meget stolt af sit erhverv. Hun elsker super glade kunder, der sætter stor pris på, at komme hjem til et skinnende rent hjem.

Faktisk er Mette så dygtig til sit job, at hun har kunder på venteliste. Samtidig kunne hun godt tænke sig nogle kollegaer. Så hun havde nogen at sparre med, få gode idéer sammen med og et sted at få støtte på dage, hvor det ikke altid er lige sjovt at være soloselvstændig.

Men da Mette har prøvet at have ansatte og fundet ud af, at chef-rollen ikke lige er hende, så udtænkte hun et nyt koncept. 

Til udviklingen af det havde hun brug for hjælp til, at opbygge en online platform. Og efter et opstartsmøde, med masser af idéer og input, gik Mette i gang med at forme rammerne for konceptet og konkretisere indholdet.

Mette fyldte indhold på, mens jeg byggede en hjemmeside til konceptet.

Vi startede i det små med en hjemmeside og en lidt mere manuelt købsproces. Det passede godt til konceptet, da alle potentielle kunder skulle igennem en slags "ansættelsessamtale" hos Mette. Vi byggede det hele på en platform, der kunne udvides i takt med at forretningen voksede. Derfor havde Mette heller ikke de store investeringer til IT-systemer, så det var billigt at komme i gang. Og det ville være nemt at udvide uden vi skulle omlægge til andre IT-systemer.

Af forskellige årsager har Mette for en stund lagt konceptet på hylden, så hun kan fokusere fuldt ud på Deluxe Rengøring samt mand, børn og hus. 

Læs her hvad Mette synes om vores samarbejde og resultatet af det:

Løsninger:

Mette - ordet er dit...

Mette Pedersen Deluxe Rengøring

"Tusind tak for hjælpen. Hermed min varmeste anbefaling"

Det første møde med Diana var utrolig givende! Hun var straks på banen med ideer til, hvordan jeg skulle komme ud med mit budskab på hjemmesiden. Hun hjalp mig til, at spore mig ind på det vigtigste som; hvordan finder du din målgruppe? Hvordan fungere markedsføring på nettet. Hvordan holder man potentielle kunder på hjemmesiden og hvad kigger Google efter i forhold til, at komme frem på forsiden. Af Diana modtog jeg et virkelig gennemarbejdet tilbud og det har været en sand fornøjelse, at samarbejde med hende. Det vigtigste for mig har været, at Diana er til at stole på, hun ved hvad hun snakker om og hun har hele vejen igennem været behagelig og god til at motivere. Jeg er super tilfreds med resultatet! Jeg har ikke bare fået lavet en hjemmeside, jeg har også fået coaching i, hvordan jeg kan markedsføre min virksomhed på nettet.

De bedste hilsner

Mette Pedersen

Deluxe Rengøring

Brug for min hjælp til det tekniske?

Book en snak med mig, så finder vi sammen ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig.

Det koster kun din tid, dit fornavn, din e-mail og dit telefonnr.

Du skal ikke tage nogen beslutninger, du må meget gerne lige summe over snakken først.

5 dage efter vores snak, sender jeg dig en mail og spørger, hvordan det går. Har du besluttet, at du gerne vil have min professionelle IT-hjælp til dit online butiksvindue, så fortæller du mig det ved at besvare mailen. Hører jeg ikke mere fra dig, sender jeg lige en reminder efter yderligere 2 dage - hvis du nu har haft så travlt, at du har glemt at svare. Hører jeg ikke fra dig her, hører du heller ikke mere fra mig.